SBTi danske virksomheder: Hvem går forrest i klimamålene?

Danske virksomheder arbejder med videnskabsbaserede klimamål gennem SBTi

SBTi danske virksomheder er et emne, der fylder stadig mere i bestyrelseslokaler, bæredygtighedsrapporter og investormøder landet over. Science Based Targets initiative, bedre kendt som SBTi, er blevet den foretrukne standard for virksomheder, der ønsker at dokumentere, at deres klimamål reelt er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader. I Danmark er antallet af virksomheder med godkendte eller indsendte mål steget markant, og både store koncerner og mellemstore produktionsvirksomheder kæmper nu om at blive nævnt som foregangseksempler inden for grøn omstilling.

Det vigtigste:

  • Flere hundrede danske virksomheder har allerede tilsluttet sig SBTi eller indsendt mål til godkendelse
  • Fremstillingsindustri, finans og transport er blandt de brancher, der sætter flest videnskabsbaserede mål
  • Et SBTi-godkendt mål kræver konkrete, tidsbestemte reduktioner af scope 1, 2 og ofte scope 3
  • Processen fra tilmelding til godkendelse tager typisk mellem 12 og 24 måneder

SBTi danske virksomheder: Hvem går forrest i klimamålene?

Det danske erhvervsliv har gennem de seneste år bevæget sig fra frivillige klimaløfter til dokumenterede, videnskabsbaserede forpligtelser. Blandt de virksomheder, der går forrest, finder man navne som Ørsted, Novo Nordisk, Maersk, Carlsberg, Danfoss og Vestas, der alle har fået deres mål valideret af SBTi. Disse virksomheder har tilfælles, at de opererer globalt, har store investorer med fokus på ESG, og at de er underlagt skærpede rapporteringskrav fra EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD.

Men det er ikke kun de store, børsnoterede selskaber, der er med i feltet. En voksende gruppe af mellemstore danske virksomheder, særligt inden for fremstilling, logistik og byggeri, har indsendt commitment letters til SBTi og arbejder nu på at få deres mål godkendt. Det afspejler en bredere tendens, hvor klimaambitioner ikke længere kun er forbeholdt de store koncerner med dedikerede bæredygtighedsafdelinger.

Ifølge Science Based Targets initiative er Danmark et af de lande i Europa med den højeste andel af virksomheder per indbygger, der har tilsluttet sig initiativet. Det hænger sammen med en stærk tradition for grøn omstilling, et aktivt erhvervsfremmesystem og en befolkning, der generelt bakker op om ambitiøse klimamål. Samtidig spiller Dansk Industri en aktiv rolle i at rådgive medlemsvirksomheder om, hvordan de kan omsætte klimaambitioner til konkrete, målbare handlingsplaner.

Hvis man ønsker en dybere forståelse af, hvad SBTi egentlig indebærer, og hvilke krav der stilles til virksomheder, der ønsker at deltage, kan man med fordel læse Hvad er SBTi, og bør din virksomhed sætte videnskabsbaserede klimamål?, der gennemgår rammeværket i detaljer.

Disse brancher sætter flest videnskabsbaserede klimamål

Når man ser på tværs af de danske virksomheder, der har tilsluttet sig SBTi, tegner der sig et tydeligt mønster i forhold til hvilke brancher der er mest aktive. Nogle sektorer er naturligt foran, fordi de enten er underlagt stærkere regulatorisk pres, har direkte adgang til investorkapital med klimakrav, eller fordi deres forretningsmodel gør det lettere at måle og reducere udledninger.

Energi og forsyning

Energisektoren er en af de mest fremtrædende brancher, når det kommer til SBTi-tilslutning. Virksomheder som Ørsted har allerede opnået net-zero-status på visse dele af deres forretning og arbejder målrettet med at udfase fossile brændsler til fordel for vind og sol. Sektorens tætte sammenhæng med selve klimadagsordenen gør det naturligt, at energiselskaberne går forrest.

Life science og medicinalindustri

Medicinalvirksomheder som Novo Nordisk har store ressourcer til at investere i grøn omstilling og er samtidig under stigende pres fra internationale investorer, der kræver dokumenteret klimaansvarlighed. Branchen har desuden en kompleks forsyningskæde, hvilket gør scope 3-reduktioner til en central del af deres SBTi-forpligtelser.

Finans og forsikring

Finanssektoren spiller en særlig rolle, fordi bankernes og pensionskassernes investeringer udgør en stor del af den samlede klimapåvirkning. Flere danske finansielle institutioner har sat mål for, hvordan deres udlåns og investeringsporteføljer skal reduceres i CO2-intensitet over de kommende år.

Transport og logistik

Med Maersk i spidsen har transportbranchen taget markante skridt mod dekarbonisering, blandt andet gennem investeringer i alternative brændstoffer som grøn methanol. Logistikvirksomheder står over for en særlig udfordring, fordi deres udledninger i høj grad er bundet til tunge køretøjer og skibe, der er svære at omstille hurtigt.

Fremstillingsindustri

Produktionsvirksomheder, herunder Danfoss og Grundfos, har i stigende grad set videnskabsbaserede klimamål som en konkurrenceparameter. Her handler det ofte om energieffektivisering i produktionen samt reduktion af udledninger hos underleverandører. For virksomheder, der ønsker konkrete eksempler på, hvordan denne type omstilling foregår i praksis, giver Eksempler på energitransformation: Sådan omstiller danske virksomheder til grøn energi et godt indblik i de metoder, der anvendes.

Fælles for alle disse brancher er, at de oplever et stigende pres fra både lovgivning, kunder og investorer. Det gør SBTi til mere end en frivillig grøn markedsføringsøvelse, det er ved at blive en forudsætning for at forblive konkurrencedygtig på internationale markeder.

Sådan ser et SBTi-godkendt klimamål ud i praksis

Et SBTi-godkendt klimamål er ikke bare en overordnet hensigtserklæring om at “blive grønnere”. Det er et konkret, kvantificeret og tidsbestemt mål, der følger en række strenge metodiske krav fastlagt af initiativet. For at forstå, hvad det egentlig betyder, når en dansk virksomhed annoncerer, at de har fået deres mål godkendt af SBTi, er det nødvendigt at kigge nærmere på strukturen bag målene.

Scope 1, 2 og 3

Klimamål under SBTi er opdelt i tre kategorier af udledninger:

  • Scope 1: Direkte udledninger fra virksomhedens egne aktiviteter, for eksempel fra produktion eller egne køretøjer
  • Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt el, varme og køling
  • Scope 3: Indirekte udledninger i hele værdikæden, herunder leverandører, transport og brug af solgte produkter

For mange virksomheder udgør scope 3 langt den største andel af den samlede klimapåvirkning, ofte over 70 procent. Det betyder, at et reelt SBTi-godkendt mål sjældent kan nøjes med at fokusere på virksomhedens egen drift, men må inkludere krav til leverandører og samarbejdspartnere.

Nærtidsmål og langsigtede mål

SBTi opererer typisk med to typer mål:

  1. Nærtidsmål (near-term targets): Reduktioner der skal opnås inden for 5 til 10 år, ofte med 2030 som delmål
  2. Net-zero-mål: Et langsigtet mål om at reducere udledninger med mindst 90 til 95 procent senest i 2050, hvor resten håndteres gennem verificeret kulstoffjernelse

Et typisk eksempel kunne være en dansk fremstillingsvirksomhed, der forpligter sig til at reducere scope 1 og 2-udledninger med 42 procent inden 2030 i forhold til et basisår, samtidig med at man arbejder med leverandører om at reducere scope 3-udledninger med en tilsvarende procentdel. Målene skal være i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab, hvilket betyder, at de skal matche den reduktionskurve, der kræves for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

Det er værd at bemærke, at SBTi løbende reviderer sine kriterier, blandt andet for at skærpe kravene til, hvordan virksomheder må anvende kulstofkreditter og kompensation som supplement til reelle reduktioner. Dette sikrer, at godkendte mål forbliver troværdige og ikke blot bliver en form for grønvask.

Hvilke fordele giver et SBTi-mål for virksomhedens omdømme

Udover den klimamæssige effekt giver et SBTi-godkendt mål en række konkrete forretningsmæssige fordele, som gør investeringen attraktiv for mange virksomheder, selv dem der ikke er direkte underlagt lovkrav.

Stærkere position over for investorer

Institutionelle investorer og pensionskasser stiller i stigende grad krav om dokumenterede klimamål som en del af deres investeringskriterier. En SBTi-validering fungerer som en uafhængig kvalitetsstempel, der reducerer risikoen for beskyldninger om grønvask og gør det lettere at tiltrække kapital på gunstige vilkår.

Konkurrencefordel i udbud og B2B-relationer

Mange store indkøbere, både offentlige og private, stiller i dag krav om klimadokumentation fra deres leverandører. Virksomheder med et godkendt SBTi-mål har derfor en fordel i udbudsprocesser, da de kan dokumentere deres klimaindsats på en måde, der anerkendes internationalt.

Tiltrækning af talent

Undersøgelser peger på, at især yngre medarbejdere lægger vægt på arbejdsgiverens klimaprofil, når de vælger job. Et SBTi-mål signalerer, at virksomheden tager sin klimaforpligtelse alvorligt, hvilket kan styrke virksomhedens employer branding.

Risikostyring og fremtidssikring

Ved at arbejde systematisk med reduktionsmål forbereder virksomheder sig samtidig på kommende regulering, herunder EU’s skærpede klimakrav og CO2-afgifter. Det giver et forspring frem for konkurrenter, der venter med at handle til lovgivningen tvinger dem til det.

Flere danske virksomheder har allerede demonstreret, hvordan en stærk klimaprofil kan omsættes til konkret værdi både internt og eksternt. Man kan finde flere konkrete cases i Danske virksomheder der sætter standard for bæredygtighed, hvor flere af de førende aktører gennemgås i detaljer.

Det er dog vigtigt at understrege, at omdømmefordelene kun realiseres, hvis målene er reelle og efterleves. Virksomheder, der sætter ambitiøse mål uden at følge op med konkrete handlinger, risikerer i stedet at blive beskyldt for grønvask, hvilket kan skade omdømmet mere, end hvis man slet ikke havde sat mål.

Sådan kommer din virksomhed i gang med en SBTi-ansøgning

Processen med at få et klimamål godkendt af SBTi følger en struktureret rækkefølge, og det er en fordel at kende trinene, før man går i gang, så man kan planlægge ressourcer og tidshorisont korrekt.

Trin 1: Forpligtelse (Commitment)

Virksomheden underskriver en forpligtelseserklæring, hvor man officielt melder sig til at udvikle et videnskabsbaseret klimamål inden for en given periode, typisk 24 måneder.

Trin 2: Udvikling af målet

Her kortlægges virksomhedens udledninger i scope 1, 2 og 3. Det kræver ofte et betydeligt kortlægningsarbejde, særligt i forhold til scope 3, hvor data fra leverandører og værdikæde skal indsamles og analyseres.

Trin 3: Indsendelse til validering

Målet sendes til SBTi’s tekniske team, der vurderer, om det lever op til de videnskabelige kriterier for den relevante sektor. Processen kan tage flere måneder, afhængigt af kompleksiteten i virksomhedens forretning.

Trin 4: Offentliggørelse og kommunikation

Når målet er godkendt, offentliggøres det på SBTi’s hjemmeside, og virksomheden kan begynde at kommunikere målet til kunder, investorer og medarbejdere.

Trin 5: Løbende rapportering

Virksomheden forpligter sig til årligt at rapportere fremdrift mod målet, typisk i forbindelse med den årlige bæredygtighedsrapportering eller CSRD-rapportering.

Følgende faktorer er centrale for en succesfuld ansøgningsproces:

  • Opbakning fra topledelsen fra start af processen
  • Et solidt datagrundlag for udledninger, især inden for scope 3
  • Involvering af leverandører tidligt i processen
  • Dedikeret ressource eller bæredygtighedsansvarlig til at drive processen fremad
  • Realistisk tidsplan, der tager højde for datakvalitet og interne godkendelsesprocesser

For mindre og mellemstore virksomheder kan processen virke overvældende, men SBTi har udviklet en forenklet vejledning målrettet SMV’er, som gør det lettere at komme i gang uden at skulle gennemgå samme omfattende scope 3-analyse som de store koncerner. Dette har gjort det muligt for en bredere gruppe af danske virksomheder at deltage i initiativet, uanset størrelse og branche.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det, at en virksomhed har et SBTi-godkendt klimamål?

Det betyder, at virksomhedens klimamål er blevet vurderet og valideret af Science Based Targets initiative og lever op til de videnskabelige krav for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Målet er konkret, tidsbestemt og dækker typisk både virksomhedens egen drift og dele af værdikæden.

Er det kun store virksomheder, der kan tilslutte sig SBTi?

Nej. SBTi har en særlig forenklet proces målrettet små og mellemstore virksomheder, som gør det muligt at sætte videnskabsbaserede mål uden samme omfattende dataindsamling som store koncerner skal gennemføre. Det har gjort initiativet tilgængeligt for en bredere kreds af danske virksomheder.

Hvor lang tid tager det at få et mål godkendt?

Processen varierer, men typisk tager det mellem 12 og 24 måneder fra en virksomhed underskriver forpligtelseserklæringen, til målet er endeligt godkendt. Tidsrammen afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse, datakvalitet og kompleksiteten i værdikæden.

Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke lever op til sit SBTi-mål?

SBTi kræver løbende rapportering af fremdrift, og hvis en virksomhed konsekvent ikke lever op til sine forpligtelser, kan målet blive trukket tilbage eller markeret som inaktivt. Dette kan skade virksomhedens omdømme, hvorfor det er afgørende at sætte realistiske og opnåelige mål fra start.

Magnus Holm
Magnus Holm
Skribent & redaktør · CO2 Web Balance
Magnus Holm er ekspert i grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling. Med baggrund i klima- og erhvervsstrategi hjælper han virksomheder med at navigere bæredygtighed som konkurrenceparameter og ansvar.