Hvad er SBTi, og bør din virksomhed sætte videnskabsbaserede klimamål?

SBTi, Science Based Targets initiative, er den internationale standard som flere og flere danske virksomheder bruger til at sætte klimamål der reelt holder op mod Parisaftalens 1,5 graders mål. Hvis din virksomhed overvejer at forpligte sig til videnskabsbaserede klimamål, er det afgørende at forstå både hvad SBTi kræver, hvordan processen foregår, og hvordan den spiller sammen med EU’s CSRD-regulering. Denne artikel giver dig et komplet overblik, så du kan tage en kvalificeret beslutning uden at skulle lede efter svar flere steder.

Hvad er SBTi (Science Based Targets initiative)?

SBTi (Science Based Targets initiative) er et globalt samarbejde mellem CDP, FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF). Initiativet blev oprettet for at give virksomheder en fælles, videnskabeligt funderet metode til at fastsætte klimamål, der matcher den reduktion i drivhusgasser, verden skal opnå for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, som beskrevet i Parisaftalen.

Kernen i SBTi er, at en virksomheds klimamål ikke blot skal lyde ambitiøse, de skal kunne valideres uafhængigt. Det betyder, at SBTi gennemgår virksomhedens mål og metode for at sikre, at reduktionerne er store nok og hurtige nok til at bidrage til det globale klimabudget. Når et mål er godkendt, får virksomheden lov til at kommunikere, at den har et “SBTi-valideret klimamål”, hvilket i stigende grad bruges som dokumentation over for kunder, investorer og samarbejdspartnere.

Forskellen mellem SBTi og almindelige klimamål

Mange virksomheder sætter selv mål om at reducere CO2-udledningen med en vis procentdel inden et givent år. Problemet er, at sådanne mål sjældent er forankret i et klimavidenskabeligt budget. SBTi adskiller sig ved at kræve:

• Et konkret basisår og et fuldt opgjort CO2-regnskab for Scope 1, 2 og, for de fleste virksomheder, Scope 3.
• Mål der er i overensstemmelse med enten “well-below 2°C” eller det skrappere 1,5°C-scenarie.
• Uafhængig validering af SBTi’s tekniske team, før målet kan offentliggøres.
• Regelmæssig rapportering af fremskridt, typisk årligt.

Hvem kan tilslutte sig SBTi?

SBTi henvender sig til virksomheder i alle størrelser og brancher, fra børsnoterede koncerner til mindre og mellemstore virksomheder (SMV’er). Der findes en forenklet proces specifikt målrettet SMV’er, hvor kravene til Scope 3-kortlægning er mindre omfattende i starten. Det gør det muligt for mindre danske virksomheder at komme i gang uden at skulle bruge lige så mange ressourcer som en større koncern.

Hvilke danske virksomheder har allerede tilsluttet sig SBTi?

I Danmark er antallet af virksomheder, der har forpligtet sig til eller fået valideret videnskabsbaserede klimamål, steget markant i takt med at både lovgivning og markedets forventninger presser på. Blandt de danske virksomheder, der har offentliggjort SBTi-forpligtelser eller allerede har validerede mål, finder man virksomheder inden for medicinal, fødevarer, shipping, mode og finans. Fælles for dem er, at de typisk er eksponerede mod internationale markeder eller store B2B-kunder, som selv stiller krav om leverandørers klimaindsats.

Mønsteret er tydeligt: jo større en virksomhed er, og jo mere den eksporterer eller samarbejder med multinationale selskaber, desto mere sandsynligt er det, at den allerede har sat sig for bordenden hos SBTi. Men udviklingen breder sig også nedad i værdikæden. Mange mellemstore danske virksomheder oplever i dag, at deres største kunder kræver dokumentation for klimamål som en forudsætning for fortsat samarbejde, hvilket presser flere til at undersøge SBTi som en mulighed, selv uden lovkrav.

Hvorfor vælger danske virksomheder SBTi frem for egne mål?

Der er flere grunde til, at danske virksomheder vælger den eksterne validering frem for blot at sætte egne klimamål:

• Troværdighed: En SBTi-godkendelse fjerner tvivl om, hvorvidt målene er reelle eller blot grøn markedsføring.
• Investorkrav: Flere institutionelle investorer og banker efterspørger dokumentation for klimamål som del af deres ESG-vurdering.
• Konkurrencefordel: I udbud og tilbudsgivning kan en SBTi-forpligtelse være afgørende for at vinde kontrakter hos store kunder.
• Forberedelse til lovgivning: SBTi-processen gør det lettere at leve op til kommende og eksisterende rapporteringskrav, herunder CSRD.

Det er værd at bemærke, at der ikke findes en officiel, fuldstændig offentlig liste specifikt for Danmark, men SBTi’s egen database over forpligtede og validerede virksomheder er offentligt tilgængelig og opdateres løbende på SBTi’s officielle hjemmeside. Her kan virksomheder søge efter branche og land for at få et aktuelt billede.

Sådan sætter din virksomhed videnskabsbaserede klimamål i praksis

At tilslutte sig SBTi er en proces, der typisk strækker sig over 12 til 24 måneder fra start til validering, afhængigt af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Processen kan opdeles i følgende faser:

1. Forpligtelse

Virksomheden underskriver en forpligtelseserklæring, hvor den officielt tilkendegiver, at den vil udvikle et videnskabsbaseret klimamål inden for en given tidsramme, typisk 24 måneder. Denne forpligtelse offentliggøres på SBTi’s hjemmeside.

2. Kortlægning af CO2-udledning

Før man kan sætte et mål, skal man kende sit udgangspunkt. Det kræver et solidt CO2-regnskab, der dækker:

• Scope 1: Direkte udledninger fra egne kilder, for eksempel firmabiler og produktion.
• Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt el, varme og køling.
• Scope 3: Alle andre indirekte udledninger i værdikæden, herunder leverandører, transport og brug af solgte produkter. For de fleste virksomheder udgør Scope 3 langt den største andel af det samlede CO2-aftryk.

Her kan det give god mening at se nærmere på, hvordan virksomheden håndterer sin energiforsyning, da overgang til vedvarende energi ofte er en af de mest effektive hurtige gevinster. Du kan læse mere om dette i artiklen Hvilken bæredygtig energiløsning passer til din virksomhed?, som gennemgår konkrete løsninger til at reducere Scope 2-udledninger.

3. Målsætning

Baseret på kortlægningen fastsætter virksomheden konkrete, tidsbestemte mål, typisk med et kort sigte på 5 til 10 år og ofte også et langsigtet mål om netto-nul senest i 2050. Målene skal følge SBTi’s sektorspecifikke metoder, da for eksempel shipping, finans og landbrug har forskellige krav.

4. Validering

Målene indsendes til SBTi’s tekniske team, som gennemgår dokumentationen og enten godkender, afviser eller beder om justeringer. Denne proces kan tage flere måneder, og det er ikke ualmindeligt, at virksomheder skal revidere deres beregninger undervejs.

5. Implementering og rapportering

Når målet er godkendt, begynder det egentlige arbejde: at omsætte målene til konkrete handlinger i hele organisationen. Det kan omfatte alt fra indkøbspolitikker og leverandørkrav til investeringer i ny teknologi. Virksomheden forpligter sig til årligt at rapportere sine fremskridt, både til SBTi og typisk også i sin årsrapport eller bæredygtighedsrapport.

Mange virksomheder opdager undervejs, at god datahåndtering er en forudsætning for en troværdig proces. Her kan digitale værktøjer spille en central rolle, og det er værd at overveje, om et CRM-system kan gøre din virksomhed mere bæredygtig, især når det gælder at holde styr på leverandørdata og Scope 3-beregninger på tværs af afdelinger.

SBTi og CSRD: hvordan hænger de to krav sammen?

Mange virksomheder forveksler SBTi med CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), men de to er grundlæggende forskellige, selvom de spiller godt sammen. CSRD er et EU-lovkrav om bæredygtighedsrapportering, som gradvist omfatter flere og flere virksomheder i Danmark og resten af EU. CSRD kræver, at virksomheder rapporterer efter de europæiske standarder ESRS (European Sustainability Reporting Standards), herunder data om klimapåvirkning, men CSRD stiller i sig selv ikke krav om, at virksomheden skal have et bestemt reduktionsmål.

SBTi er derimod en frivillig, men videnskabeligt forankret standard for selve målsætningen. Man kan sige, at CSRD handler om at rapportere transparent om sin klimapåvirkning, mens SBTi handler om at sætte og validere konkrete mål for, hvor meget man vil reducere. I praksis understøtter de to hinanden godt:

• Data fra CSRD-rapporteringen, herunder CO2-regnskabet, kan genbruges direkte i SBTi-processen.
• En SBTi-validering kan styrke troværdigheden af de klimamål, virksomheden rapporterer om under CSRD.
• Begge dele kræver et solidt fundament af pålidelige data på tværs af Scope 1, 2 og 3.

For virksomheder, der allerede er omfattet af CSRD, eller som forventer at blive det inden for de kommende år, giver det ofte mening at tænke SBTi ind som en naturlig del af den samlede klimastrategi fremfor at behandle de to som separate projekter. Det sparer ressourcer og sikrer, at virksomhedens klimafortælling hænger sammen internt og eksternt.

Det er også værd at huske, at begrebet CO2-neutralitet ofte bliver nævnt i samme åndedrag som SBTi, men de to ting er ikke synonyme. Hvis du er i tvivl om, hvad det egentlig indebærer at kalde sig CO2-neutral, kan du læse mere i artiklen Hvad vil det sige at være en CO2-neutral virksomhed?, som forklarer forskellen mellem klimakompensation, netto-nul og reelle reduktionsmål.

Fordele og faldgruber ved at tilslutte sig SBTi

Som med enhver større strategisk beslutning er der både klare fordele og potentielle faldgruber ved at tilslutte sig SBTi. Det er vigtigt at gå ind i processen med realistiske forventninger.

Fordele

• Øget troværdighed: En ekstern, videnskabelig validering giver kunder og investorer tillid til, at virksomhedens klimaindsats er reel.
• Konkurrencefordel i udbud: Flere offentlige og private udbud vægter dokumenterede klimamål højt.
• Bedre risikostyring: Processen tvinger virksomheden til at få styr på sin energiforbrug, leverandørkæde og ressourceforbrug, hvilket ofte afslører besparelsesmuligheder.
• Forberedelse til fremtidig regulering: Da klimakrav fra EU og investorer kun forventes at skærpes, giver det strategisk mening at være på forkant.

Faldgruber

• Ressourcekrævende proces: Særligt kortlægning af Scope 3-udledninger kan være tidskrævende og kræve data fra leverandører, der ikke selv har styr på deres eget CO2-regnskab.
• Risiko for “target and shame”: Hvis en virksomhed forpligter sig, men ikke når sine mål, kan det skade omdømmet mere, end hvis man aldrig havde sat målet offentligt.
• Manglende intern opbakning: Uden ledelsesmæssig forankring og tværorganisatorisk samarbejde risikerer processen at gå i stå efter den indledende forpligtelse.
• Kompleksitet i sektorspecifikke krav: Nogle brancher, som finans og landbrug, har særligt komplekse metoder, der kræver specialviden eller ekstern rådgivning.

Konklusionen er, at SBTi kan være et stærkt strategisk værktøj, men det kræver en ærlig vurdering af virksomhedens modenhed og ressourcer, før man forpligter sig offentligt. Mange virksomheder vælger at starte med en grundig intern kortlægning og eventuelt rådgivning, før de indgår den officielle forpligtelseserklæring, netop for at undgå at love noget, man ikke kan holde.

Ofte stillede spørgsmål

Er det gratis at tilslutte sig SBTi?

Selve tilslutningen og forpligtelsen er gratis for mindre virksomheder under den forenklede SMV-proces, men større virksomheder betaler et validerings- og medlemsgebyr til SBTi. Herudover vil de fleste virksomheder have omkostninger til intern tid, dataindsamling og eventuelt ekstern rådgivning, hvilket ofte udgør den største udgift i processen.

Hvor lang tid tager det at få et mål godkendt af SBTi?

Fra forpligtelse til endelig validering tager det typisk mellem 12 og 24 måneder, afhængigt af virksomhedens størrelse, datamodenhed og kompleksiteten af Scope 3-udledningerne. Virksomheder med allerede solid CO2-rapportering kan ofte gennemføre processen hurtigere end virksomheder, der starter fra bunden.

Er SBTi lovpligtigt i Danmark?

Nej, SBTi er en frivillig standard og ikke et lovkrav. Det er CSRD, der stiller lovmæssige krav om bæredygtighedsrapportering for en stigende andel af danske virksomheder. Mange vælger dog SBTi som et supplement, fordi det styrker troværdigheden af de klimamål, der indgår i CSRD-rapporteringen.

Kan små og mellemstore virksomheder også tilslutte sig SBTi?

Ja, SBTi har en forenklet proces specifikt målrettet små og mellemstore virksomheder, hvor kravene til især Scope 3-kortlægning er mindre omfattende end for store koncerner. Det gør det muligt for SMV’er at sætte videnskabsbaserede klimamål uden at skulle afsætte lige så mange ressourcer som en større virksomhed.