Er din virksomhed omfattet af CSRD-reglerne?

Annonce – sponsoreret indhold.

Din virksomhed er omfattet af CSRD, hvis den er en stor virksomhed, der to år i træk overskrider mindst to af tre grænser: 250 ansatte, 50 mio. euro i nettoomsætning og 25 mio. euro i balancesum. Svaret afhænger dog af tre forbehold. Er virksomheden en del af en koncern? Er den børsnoteret? Og hvilken version af reglerne gælder, når EU’s forenklingspakke (Omnibus) er implementeret i dansk ret? Her får du en metode til at afgøre status for din egen virksomhed og for dine samarbejdspartnere uden at læse lovtekst.

Hvem er omfattet af CSRD, og hvad er de tre tærskler?

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er EU’s regler om bæredygtighedsrapportering. Virksomheder omfattet af reglerne skal i ledelsesberetningen i årsrapporten redegøre for klima, miljø, medarbejdere og ledelse efter de europæiske standarder, ESRS. Det gælder også data om virksomhedens CO2-udledning, og dermed hænger reglerne tæt sammen med klimaregnskabet.

Udgangspunktet for en stor virksomhed er, at den overskrider mindst to af tre kriterier:

• Antal ansatte: mere end 250 i gennemsnit i regnskabsåret.
• Nettoomsætning: mere end 50 mio. euro.
• Balancesum: mere end 25 mio. euro.

Du behøver altså ikke ramme alle tre. Har virksomheden 300 ansatte og en balancesum over grænsen, er to ud af tre opfyldt, selv om omsætningen er lavere. Grænserne skal normalt være overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår, og beløbene omregnes til kroner efter de danske regnskabsregler.

Tallene til vurderingen ligger offentligt tilgængelige i de godkendte årsrapporter. Det er en hurtig vej at slå CVR nummer op og finde seneste regnskabstal, antal ansatte og ejerforhold samlet ét sted. Det gælder både for din egen virksomhed og for kunder og leverandører. Brug opslaget som udgangspunkt, og tjek de endelige tal i selve årsrapporten.

Hvordan tjekker du selv, om din virksomhed er omfattet af grænseværdierne?

Gå frem i fire trin:

1. Find ud af, om I er en selvstændig virksomhed eller en del af en koncern. I en koncern vurderes størrelsen normalt på koncernniveau. Et datterselskab med 40 ansatte kan derfor være omfattet, hvis koncernen samlet overskrider grænserne. Se ejerkredsen og find det øverste moderselskab.
2. Hent tallene for de seneste to regnskabsår. Du skal bruge gennemsnitligt antal fuldtidsansatte, nettoomsætning og balancesum. Brug de godkendte tal, ikke budgettet.
3. Omregn og sammenlign. Lav et simpelt skema med tre rækker og to kolonner, og marker de kriterier, der er overskredet. To markeringer i begge år betyder, at I skal tage reglerne alvorligt.
4. Tjek særlige forhold. Børsnoterede virksomheder, finansielle virksomheder og selskaber med datterselskaber uden for EU har egne regler.

Typiske fejl i selvtjekket

• Forveksling af ansatte med fuldtidsstillinger. Reglerne bruger gennemsnitligt antal fuldtidsansatte, ikke en optælling af personer en bestemt dag. I CVR vises ofte kun et ansatteinterval, så brug årsrapportens note om medarbejdere.
• Manglende omsætningstal. Mindre virksomheder i regnskabsklasse B må i årsrapporten nøjes med at oplyse bruttofortjeneste. Så mangler omsætningen, men balancesum og ansatte kan stadig give de to kriterier.
• Kun at se på enkeltselskabet. Koncernforhold overses ofte, og det er den hyppigste kilde til fejlvurderinger.
• At bruge ét enkelt år. Ét år over grænsen udløser normalt ikke pligten, men det bør få dig til at planlægge.

Hvordan undersøger du, om en kunde eller leverandør er omfattet?

Selv om din virksomhed er for lille til selv at rapportere, kan den blive berørt. Omfattede virksomheder skal beskrive deres værdikæde, og derfor spørger de ind til udledninger, energiforbrug, arbejdsforhold og politikker hos deres leverandører. Det er ofte her, mindre virksomheder først mærker CSRD.

Som leverandør: vil dine kunder spørge?

Kortlæg dine største kunder, og slå dem op på samme måde som din egen virksomhed. Overskrider kunden eller dens koncern to af tre grænser, er der en reel risiko for, at du får spørgeskemaer, krav i kontrakter eller forespørgsler om CO2-data. Se også, om kunden indgår i en udenlandsk koncern, da det kan udløse krav via moderselskabet.

Som kunde: hvem skal du indsamle data fra?

Er din virksomhed omfattet, bør du sortere leverandørerne efter betydning for din værdikæde. Brug CVR-data til at se, hvilke leverandører der selv er store nok til at have data, og hvilke der sandsynligvis har brug for hjælp. Spørg alle om det samme på en enkel måde. EFRAG’s frivillige standard for mindre virksomheder, VSME, er udviklet netop for at give små og mellemstore virksomheder et fælles format at svare i. Det er mere rimeligt end at sende ti forskellige skemaer til samme leverandør.

Spørg konkret til de oplysninger, du faktisk skal bruge:

• Energiforbrug og energikilder.
• Scope 1- og scope 2-udledninger, hvis de er opgjort.
• Antal ansatte og grundlæggende arbejdsmiljøoplysninger.
• Politikker for menneskerettigheder, antikorruption og miljø.

Hvornår indtræder rapporteringspligten, og hvad er status på reglerne?

Reglerne indfases i bølger efter virksomhedstype. Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte var først, mens øvrige store virksomheder oprindeligt skulle følge efter. EU har dog udskudt den næste bølge med to år gennem det såkaldte “stop-the-clock”-initiativ. Samtidig har Omnibus-pakken til formål at indsnævre kredsen markant, og den politiske retning peger på, at kun de største virksomheder, med udgangspunkt i over 1.000 ansatte, skal rapportere.

Eftersom reglerne stadig bliver justeret og skal implementeres i dansk ret, bør du ikke bygge din vurdering på gamle artikler, heller ikke denne. Tjek altid den gældende status hos Erhvervsstyrelsen, og få en vurdering fra din revisor eller via FSR – Danske Revisorer, hvis du er i tvivl om grænsetilfælde. Selv hvis din virksomhed falder uden for den snævrere kreds, forsvinder kundernes dataønsker ikke nødvendigvis. Mange vil fortsat stille bæredygtighedskrav i indkøb og finansiering.

Hvad kræver det af datagrundlaget, hvis I rammer tærsklerne?

Rapportering handler mindre om at skrive en rapport end om at have styr på data, der kan revideres. Start tidligt med disse skridt:

1. Udpeg en ansvarlig og et tværgående team. Økonomi, HR, indkøb, drift og ledelse skal bidrage med data.
2. Gennemfør en dobbelt væsentlighedsvurdering. Den afgør, hvilke bæredygtighedsemner der er relevante, både for virksomhedens påvirkning af omverdenen og for hvordan emnerne påvirker virksomhedens økonomi.
3. Lav en datakortlægning. Find ud af, hvilke data I allerede har i energiregninger, lønsystem, indkøbssystem og klimaregnskab, og hvor der er huller.
4. Opgør drivhusgasudledninger. Brug Greenhouse Gas Protocol som ramme for scope 1, 2 og 3. Scope 3 er ofte den sværeste del, fordi den kræver data fra leverandører.
5. Dokumentér processen. Revisor skal kunne se, hvor tallene kommer fra, hvilke antagelser der er brugt, og hvem der har godkendt dem.
6. Lav en prøverapportering. Gennemfør en tør kørsel på sidste års tal, så I opdager datahuller, før de bliver et revisionsproblem.

Rapporten skal indgå i ledelsesberetningen og i et digitalt format, og den skal være underlagt en revisors erklæring. Derfor er det en fordel, hvis bæredygtighedsdata håndteres med samme kontrol og samme tidsplan som de finansielle tal.

Kort sagt: slå dine egne tal og dine vigtigste samarbejdspartneres tal op, afgør om to af tre grænser er overskredet, og tjek derefter den aktuelle danske tidsplan hos Erhvervsstyrelsen. Ligger I tæt på grænsen, så begynd datakortlægningen nu. Det er den del, der tager længst tid, og den giver værdi uanset hvor de endelige grænser lander.